Som selvstændig erhvervsdrivende har du ikke været omfattet af ferieloven. Kun hvis du har haft almindeligt lønarbejde ved siden af, kan du have ret til feriepenge. Der gælder lidt forskellige regler for, hvordan modregning i efterlønnen sker i forhold til feriepenge eller ferie med løn, når du er på efterløn.
Udlandsophold
Holder du ferie i udlandet, kan du få din efterløn med. Rejser du uden for EØS, kan du bevare retten til efterløn i op til tre måneder per kalenderår, hvis du har bopæl i Danmark.
Feriepenge og fradrag i efterlønnen
Hvis du modtager feriepenge eller har ferie med løn fra et arbejde, vil der ske fradrag i din efterløn – også selvom du har optjent det, før du gik på efterløn, og også selvom du ikke holder ferien. Vi anbefaler derfor, at du holder ferien, hvis du har mulighed for det.
Holder du ferie med løn, sker fradraget time for time, mens det for feriepenge er i antal dage med mulighed for at få suppleret op, hvis feriepengene ikke svarer til din normale efterlønssats.
Hvis du har optjent feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, skal de normalt indbetale dine feriepenge, så du kan hæve dem via Borger.dk. Hvis du har været ansat i et helt år, har du ifølge ferieloven optjent 25 dages ferie, uanset om du har været på deltid. Du kan få pengene udbetalt, når du melder ferie digitalt til Borger.dk:
Læs mere om feriepenge på Borger.dk
De fleste feriepenge udbetales via Borger.dk. Hvis du får et fysisk feriekort, skal A-kassen LH underskrive det, for at du kan få dine feriepenge udbetalt.
Indsend feriekort til os
Hvis du får udbetalt feriepenge i efterlønsperioden, uden at du afholder ferie, så medfører feriepengene fradrag efter det antal dage, som feriepengene skulle dække. Det sker, uanset om der er tale om udbetaling af ferie efter reglerne om feriehindringer eller reglerne om udbetaling af bagatel-feriepengebeløb og lignende. Hvis feriepengene er mindre end efterlønnen for dagene, modregner vi krone for krone.
Husk at indberette
Når du har holdt din ferie, skal du oplyse det på dit efterlønskort. Du kan undgå fradrag for dine feriepenge, hvis du overgår til folkepension i det indeværende ferieår - det kan du læse mere om på Borger.dk.
Se vores pjece om udbetaling af efterløn