Tue Mantoni: "Danmark er ikke et foregangsland på ligestilling"

Erhvervsmand Tue Mantoni er aktuel med bogen ’Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden’. Her sætter han fokus på de såkaldte unicorn-virksomheder og tegner et billede af det danske iværksættermiljø. Vi mødte ham til en snak om bogen, og om hvordan vi får flere kvindelige iværksættere til at bryde igennem.

Tue Mantoni iværksætter iværksætteri stine goya gubi World Economic Forum Gender Gap Report soundboks ligestilling ikke foregangsland samfundskontrakten joe and the juice & lakrids by bulow bülow dansk am hub ceo triumph motorcycles bang og olufsen b og o unicorn unicorns hubs kvinde kvinde anmeldelser børsen kvindelige ledere innovation fake news bæredygtighed de kan godt de vil gerne bestyrelser mangfoldighed mangfoldighedsproblematikken
Foto: Martin Bubandt
Du har skrevet en bog om ’Samfundskontrakten’. Hvorfor skal iværksættere læse bogen?

Iværksætteri spiller en vigtig rolle i bogen, ligesom iværksættere spiller en vigtig rolle i at skabe Danmarks fremtid. I bogen undersøger jeg den gensidige afhængighed mellem samfundet og erhvervslivet og fokuserer på, hvordan vi gennem fælles løsninger bliver i stand til at skabe flere, store iværksættervirksomheder og sikre os, at de bliver i Danmark. Disse virksomheder kaldes ofte unicorns og er defineret som virksomheder med en værdi på mere end én milliard dollars. Disse store iværksættersucceser bidrager med et stort antal jobs, skattebetalinger og innovation i Danmark.

Hvilke virksomheder har du besøgt?

Mange af de hurtigtvoksende virksomheder som Tradeshift og PLEO er teknologivirksomheder, men jeg synes, at det er ligeså interessant at undersøge virksomheder med fysiske produkter og forretningsmodeller. Derfor har jeg talt med stifteren af Normal og nogle af de virksomheder, hvor jeg selv er involveret fx Lakrids by Bülow, Joe & The Juice og Soundboks. Derudover besøger jeg nogle af de hubs, som er skudt op rundtomkring i landet, fx robotklyngen på Fyn, Copenhagen Fintech og SoundHub Denmark i Struer.

Bogen har fået mange flotte anmeldelser bl.a. seks stjerner i Børsen, men jeg læste også, at det var blevet kritiseret, at der stort set ikke er nogle kvinder med i bogen. Hvorfor er der ikke det?

Det er helt rigtigt, at der ikke er mange kvinder med i bogen. Den kritik er jeg enig i, men det er i virkeligheden en kritik, som vi bør rette mod os selv som erhvervsliv og – især – som samfund. På bogens sidste side opsummerer jeg bogens pointer med en opfordring: ’Vær vedholdende i kampen for mangfoldighed, på alle niveauer’. Danmark er ikke et foregangsland på ligestilling. Det er en selvstændig pointe i min bog ‘Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden’. 

Men der er da masser af kvinder, som bliver iværksættere i disse dage?

Det er desværre et faktum, at Danmark ikke er et foregangsland på ligestillingsområdet.

En gang om året udgiver World Economic Forum sin Global Gender Gap-rapport. Danmark er nr. 14 på listen. En pæn, men ikke prangende placering, kan man sige. Før i tiden var vi konsekvent i top 10, men andre lande har overhalet os. Der er dog særligt ét tal, som stikker ud i mine øjne og burde få alle alarmer til at bimle: Målt på kvindelige ledere er vi nr. 102 ud af 153. Størstedelen af verdens lande har flere kvindelige ledere end os. Det er på trods af, at vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder. 

Der bliver gjort flere tiltag for at forbedre Danmarks position. Den 8. marts 2020, kvindernes internationale kampdag, mødtes erhvervsminister Simon Kollerup med kvindelige opfindere og iværksættere hos Vækstfonden for at rette spotlyset mod problemet med at få flere kvinder inden for iværksætteri. I dag er andelen af kvindelige ’opfindere/iværksættere’ omkring 10 pct., og udviklingen har været flad de seneste fem år.

Ovenstående fakta handler om den tidlige fase innovation og iværksætteri. Som min bog illustrerer, står det endnu værre til, når vi ser på de virksomheder, som klarer den gennem nåleøjet og bliver til unicorns, altså iværksættervirksomheder, der vokser til en værdi på over en milliard dollars.

Der findes ikke nogen danske virksomheder i den kategori og af den størrelse i Danmark, som er startet og ledet af kvinder.

Er det et dansk problem?

Nej. Det billede går i øvrigt igen, uanset hvor man kigger hen i verden, det er ikke særskilt dansk. Men i et land, som skal leve af innovation og opfindsomhed, er det et særligt problem på forhånd at sortere næsten halvdelen af talentet fra – eller at næsten halvdelen af talentet føler sig valgt fra eller ikke har lyst til at kaste sig ud i iværksætteriet. 

Kom det som en overraskelse for dig, eller vidste du det, inden du skrev bogen?

Da jeg var tæt på at gå i trykken med min bog, fik jeg et velmenende råd: En person foreslog, at jeg interviewede to-tre kvinder og inkluderede dem i min bog, selvom de ikke passede til bogens primære fokus på unicorns. Formålet skulle være at undgå ’støj’ og kritik af de manglende kvinder. Det valgte jeg ikke at gøre, selvom det havde været den nemme løsning. Det ville være fake news. Bogen er et spejlbillede på virkeligheden. Friktionen og diskussionen, som den skaber, er sund, og det vil forhåbentlig øge fokus på udfordringen. 

Emnet om ligestilling er så stort og så afgørende – sådan som bæredygtighed også er det – at debatten og løsningerne netop fortjener at få et særskilt fokus og ikke blot et par symbolske interviews, som kunne have bidraget til at skabe en falsk opfattelse af ligestilling i en bog, der i øvrigt handler om noget andet.

Hvad mener du, at vi skal gøre ved det?

Jeg blev tidligere på året interviewet til bogen ’De kan godt, de vil gerne’ af Bolette Christensen og Lilian Mogensen om kvinder i bestyrelser. I øvrigt en udmærket og vigtig bog. Her er anbefalingerne klare; for eksempel at bestyrelsen skal gå forrest i indsatsen om ligestilling bl.a. ved at udarbejde en diversitetspolitik med forpligtende målsætninger og ved at undgå bias og blinde vinkler i rekrutteringsprocessen. Headhuntere, VL-grupper og bestyrelsesforeningerne har også et stort ansvar.

De indsatser virker dog ikke, når vi taler om at få flere iværksættervirksomheder med kvindelige stiftere og ledere til at få succes og vokse sig store. Iværksætterne bliver ikke rekrutteret. De er ofte investorer, direktører og bestyrelse på samme tid, i hvert fald til en start.
Det kan godt være, at antallet af kvindelige iværksættere i Danmark ikke har været stigende de seneste fem-ti år, men jeg er alligevel håbefuld, fordi kvaliteten lige nu er højere end nogensinde før.

Jeg er også overbevist om, at Danmarks store fokus på bæredygtighed og sundhed vil være med til at øge andelen af kvinder indenfor iværksætteri og øge sandsynligheden for at flere af dem bryder igennem og bliver rigtig store. Mette Lykke (Too Good to Go), Andrea Rudolph (Rudolph Care) og Anna Søndergård (Beck Söndergaard og The Footprint Firm) er nogle af Danmarks mest lovende eksempler. Der er mange andre.
Vi skal være gode til at få de succeser frem i lyset. Kvindekompagniet startet af Josefine Volqvartz har sat som deres mission at fremvise de kvindelige iværksættersucceser. Det synes jeg er fedt.

Hvorfor synes du selv, at det er vigtigt med mangfoldighed?

Faktisk oplever jeg, at vi er en ny generation af erhvervsledere, som ikke på samme måde som tidligere ser køn som en forskel. Det gælder både for kvinder og mænd. Jeg er fx bestyrelsesformand i Stine GOYA, et dansk fashionbrand, hvor fordelingen af mænd/kvinder er 20%/80%, og Lakrids by Bülow, hvor fordelingen er 34%/66%. Stine Goya blev startet af en kvinde. Lakrids by Bülow blev startet af en mand. 

Jeg deltager i andre virksomheder, hvor fordelingen tipper den anden vej. Det er efterhånden gængs viden, selvfølgelig baseret på erfaring, men også kendskab til forskning, at jo større diversitet, jo større afkast. Diversitet handler i øvrigt ikke udelukkende om køn, men om forskellighed i det hele taget. At turde forskelligheden og kunne høste fordelene ved den.

Hvad skal der til for at vi løser mangfoldighedsproblematikken?

At skabe store iværksættersucceser, som bliver i Danmark, og som bidrager til udviklingen af det danske samfund er i sig selv en kæmpe udfordring, som kræver, at vi bruger og plejer og opmuntrer alt tilgængeligt talent. Vi skal se i øjnene, at vi ikke har ligestilling, end ikke i nærheden af det, i erhvervslivet og i iværksætteriet. Derfor mener jeg stadig, at det var det rigtige ikke at interviewe et par kvinder til min bog blot for at undgå støjen. Så havde vi to jo ikke haft denne snak.

Jeg oplever i stigende grad dygtige kvindelige business angels og kvinder i venture- og kapitalfondsmiljøet og andre dele af det økosystem, der er med til at bære iværksættervirksomhederne frem. Det vil utvivlsomt gøre en forskel. Det er det lange seje træk, der skal til. Mine to døtre bliver selvfølgelig opdraget med samme værdier som min søn, men de udvikler sig forskelligt. Jeg er dog fortrøstningsfuld ved, at de nok skal få samme muligheder i fremtiden. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det bliver tilfældet.

Læs rapporten: World Economic Forum Gender Gap Report
 

Bio - Tue mantoni

Forfatter til bogen ’Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden’.

Investor og bestyrelsesformand/-medlem i Joe & The Juice, Lakrids by Bülow, Stine GOYA, Soundboks og GUBI. 

Bestyrelsesformand i Dansk AM Hub, en klynge for at fremme anvendelsen af 3D print i danske produktionsvirksomheder.

Bestyrelsesmedlem i Vækstfonden.

Tidligere CEO i Triumph Motorcycles i England og Bang & Olufsen

45 år og gift med Tine, som er molekylærbiolog. Tre børn på 9, 11 og 14.