Afvikling
Skulle du være kommet i en situation, hvor du overvejer, om du er tvunget til at lukke din virksomhed, vejleder vi dig om afvikling og afmelding.
Afvikling af din virksomhed kan enten ske på baggrund af en frivillig beslutning, eller du kan være tvunget til at afvikle grundet virksomhedens økonomiske situation.
Dine muligheder for at ophøre med at drive virksomhed og afmelde denne afhænger af den valgte virksomhedsform. Vi guider dig her igennem de grundlæggende muligheder for afvikling af henholdsvis et selskab og en personligt ejet virksomhed samt interessentskaber.
Hvis der er mulighed for at sælge virksomheden – fremfor at lukke den – giver vi gerne inspiration til dine salgsovervejelser og information om salgsformer.