Hvordan får du de gode idéer?

Af Lars Tvede og Mads Faurholt
Iværksættere og forfattere

”Jeg vil gerne være iværksætter, men jeg mangler den gode idé.” Nogenlunde dette udsagn har vi hørt mange gange i vort liv, og vi har også selv haft det sådan engang. Siden er der dog løbet en del vand under broen, og her er nogle af vore tanker om idegenerering i dag.

Det er ikke kun ideen, der tæller - indsats og viljestyrke betyder oftest langt mere
Den første er, at det langt fra alene er en god idé, der skaber en success. Opfindergeniet og serieiværksætteren Thomas Edison bemærkede således engang (faktisk flere gange), at ”geni” efter hans opfattelse var resultatet af 1 procent inspiration og 99 procent perspiration. Det er altså 1 procent den gode idé og 99 procent sved, dvs. kompetent arbejde, der førte til resultaterne. Dette svarer ganske fint til, hvad vi selv har erfaret. Den oprindelige idé i vore egne og andres startops er ofte forandres en del om ikke til ukendelig, efterhånden som projektet skred frem, og bl.a. derfor tæller implementeringen langt mere end blot den oprindelige idé. ”Ideas are a dime a dozen. People who implement them are priceless,” uddyber iværksætteren Mary Kay Ash engang. De fleste af os får masser af idéer igennem livet, men kun få får dem implementeret. Har du drømme? Fint. Men sætter du også mål og forfølger dem som en blodhund?

Derfor er det ikke underligt, at statistikkerne fortæller, at når en gruppe iværksættere stifter en ny vækstvirksomhed sammen, får idéhaveren gennemsnitligt kun 10-15 procent flere pointprocent aktier end de andre medstiftere, hvilket vi generelt anser som en god model. Nu kan man så spørge, hvordan dette harmonerer med de ”1 procent inspiration og 99 procent perspiration”, som vi nævnte tidligere. Dårligt? Skulle idéhaveren så ikke kun have 1 procent flere aktier for idéen?

Nej, faktisk ikke. Stifterne i de fleste vækst-startops får nemlig deres aktieandele fortyndet op til 10-20 gange inden exit (salg eller børsnotering), hvilket betyder, at de ikke sjældent ender med tilsammen 5-10 procent af aktierne ved et salg eller en børsnotering.Hvad sker der med de 10-15 procent af aktierne, som den med idéen typisk fra starten fik tildelt specielt for at have fundet på det hele? De er nu fortyndet til 1-1,5 procent af exit værdien, hvilket jo harmonerer med 1 procent inspiration, 99 procent perspiration-mottoet. Hvis det så stadig er lidt mere end 1 procent ved exit, så husk, at du ved at belønne idéen også kan udtrykke en forventning om, at idehaveren får flere gode idéer hen ad vejen.

Det er heller ikke kun en enkelt idé, der skaber success. Det er kombinationen af mange
Men, men. Et godt startop - eller en kreativ virksomhed i det hele taget - er sjældent baseret på blot én god idé. Typisk er det på en kombination af mange gode ideer, hvor hver enkelt ikke er nok til at skabe et kommercielt grundlag, men hvor summen af dem alle skaber noget tilstrækkelig stærkt.

Derfor flakker mange startops i starten. Iværksætterne har en god idé, synes de, og lige først er de begejstrede. Men gradvist begynder de at forstå, at det ikke er nok. Så de søger flere ideer, og ikke sjældent ender det med, at den første faktisk glider i baggrunden eller ryger helt i skraldespanden til fordel for kombination af nogle andre. Disse kursskift kaldes "pivots" på engelsk.

Men hvordan gør man?
Hvordan får man gode ideer? Vor egen erfaring er, at det er ret svært at få en god idé ved udelukkende at prøve på dette. Hvis du eksempelvis stirrer ud i et tomt rum og tænker som en vanvittig, tror vi, det er usandsynligt, den geniale idé pludselig melder sig. Det er langt mere sandsynligt, at den kommer fordi man er meget aktiv. Hvis man læser og lytter en masse, møder en masse mennesker, rejser meget og måske bor i forskellige lande. Og ikke mindst hvis man arbejder med et fag og alle dets detaljer. Pludselig er ideen der så på et tidspunkt, hvor man slet ikke tænker på at få en god idé.

Af samme grund mener vi ikke nødvendigvis, at det bliver det mest effektive at tage en gruppe off-site for at udvikle ideer over nogle dage. Vi siger ikke hermed, at dette er dårligt, men ofte opstår gode ideer bedre via en løbende ping-pong hele tiden, altid. Løbende samtaler og online dialog hele tiden kan føre til, at ideer udvikler sig gradvist.

Men uanset om vi taler om den løbende kreative proces eller det fokuserede brainstorming møde, findes der faktisk nogle teknikker til at få ideer. Her er vore 12 favoritter:

1. Kom væk fra din normale arbejdsplads. Gå ind i et andet rum, gå en tur, dyrk sport eller andet, når du søger nye idéer. Det kan være i sådanne situationer, at du pludselig kommer i tanke om nogle oplevelser, der kan kombineres til noget.


2. Brug crowdsourcing. Spørg hele verden på nettet, hvad de har af tanker og forslag. 


3. Long list-metoden. Lav med dine medarbejdere en såkaldt "long list" over vilde og vanvittige forslag og associationer. 


4. Rolestorming. Forestil dig, at du diskuterer et problem, du ønsker at løse, med en kendt, hyperkreativ person. Hvad tror du, at vedkommende ville fortælle dig?


5. Brug associationer, der er langt ude. Udvælg nogle ord fra din problemstilling og tænk over, hvordan andre problemer, der indeholder deselvsamme ord, er blevet løst i eksempelvis naturen eller i helt andre teknologier og sociale systemer.


6. Brug "de fem hvorfor?" metoden. Spørg, hvorfor problemet findes, og dyk herefter ned i de eksisterende dårlige løsninger med fem lag af "hvorfor?", indtil du kommer til problemets kerne. Tænk derefter på dets løsning. 


7. Poker chip-metoden. Alle i et lokale kan komme med forslag, og alle har et antal poker chips, de kan give til de forslag, de bedst kan lide. Gentag et antal gange.


8. Tegn træer med associationer. Når en gren på et træ ser særligt lovende ud, skal du udplante den som en ny spire ved siden af det første træ, og fremdeles, indtil der i din skov pludselig opstår den geniale idé.


9. Brug den såkaldte "Hemmingway bridge". Når Hemmingway havde afsluttet et kapitel i en bog, skrev han straks det første afsnit af næste kapitel, hvorefter han afsluttede dagens arbejde. Denne procedure hjalp ham i gang næste dag. Så når du stopper dagens arbejde med én opgave, så lav lige de første spadestik til en anden.


10. Nedskriv alle idéer du får i dit liv og gem dem. Måske kan du ikke bruge en idé lige nu, men den kan være relevant senere i dit liv, - eller - mere sandsynligt - den kan udgøre en del af noget større, du ikke har indset endnu. Den kan så at sige være en brik i et puslespil, du langsomt er ved at lægge uden endnu at vide, hvad slutresultatet vil blive.


11. Tænk på problemer som guldminer. Et kendt problem har ofte en ukendt løsning, og hvis du finder denne guldklump, har du nok et marked. 


12. Identificér velkendte og hypede trends - og find problemer ved dem. "Alle får droner - hvilke problemer giver det?"