Hvilket ben skal du stå på som leder? Den ene dag tegner medierne et billede af krisestemning, den næste kan man læse overskrifter om rekordhøj beskæftigelse. Svaret er slet ikke så entydigt.
”Situationen, vi står i nu, er meget mere nuanceret end som så. Dansk erhvervsliv er ikke én samlet størrelse, hvor der enten er stigende arbejdsløshed eller mangel på arbejdskraft. Grene af erhvervslivet kan sagtens være travle, mens andre kan gå helt i stå”, siger Niklas Praefke og spår at vi går ind i en tid, hvor erhvervslivet vil køre i forskellige tempi alt afhængig af, hvilken branche vi ser på.
Under corona oplevede vi, hvordan erhvervslivet blev påvirket forskelligt. Webshops og måltidkasser havde kronede dage, mens restauranter og biografer måtte kæmpe for overlevelse. Det er på sin vis samme situation, vi står i nu, påpeger Niklas Praefke.
”I brancher, hvor energi er kernen, gør det virkelig ondt, fordi prisen på energi er steget så markant, det gælder fx bygge- og anlægsbranchen. Her kan man se ind i fyringer på grund af besparelser. Andre brancher rammes ikke og mangler derimod arbejdskraft – et godt eksempel er medicinalindustrien. Uanset konjunkturer så skal diabetikeren have sin insulin.”
Vi mangler kompetencer
Vi kan altså sagtens mangle arbejdskraft et sted, uden at det gør sig gældende over hele linjen. Lige nu er der fx stor mangel på sygeplejersker og speciallæger – og det bliver hurtigt til en debat om mangel på hænder, men ifølge Niklas Praefke bør vi se anderledes på det.
”Jeg mener, at vi i højere grad mangler kompetencer, fremfor hænder. Den ledige håndværker kan som udgangspunkt ikke overtage sygeplejerskens job i morgen – og omvendt. For begge stillinger kræver den rette uddannelse og de rette kompetencer”.
Vi kan altså se ind i en tid, hvor nogle brancher er nødsaget til at fyre medarbejdere, mens andre fortsat vil hyre.
En generel usikkerhed
Den økonomiske usikkerhed spiller selvfølgelig også en rolle. Inflationen er tårnhøj, renterne stiger, og der er krig i Ukraine. Det får danskerne til at holde ekstra godt fast i pengepungen, og det kan fx gå ud over byggebranchen og detailhandlen. Vi sætter byggeprojekter i stå og skærer ned på restaurantbesøg.
”Det er desværre ikke til at komme uden om, at den økonomiske usikkerhed er ved at komme ind under huden på os, og det påvirker også jobmarkedet”, siger Niklas Praefke.
Men selvom usikkerheden fylder lige nu og her, vil tendensen på den lange bane være, at vi ender med at mangle arbejdskraft, lyder spådommen.
”Vi ser ind i en årrække med kronisk underskud på medarbejdere. Det skyldes, at de generationer, som går på pension de kommende år, vil være større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet.”
På den måde er den nuværende situation slet ikke så simpel, men blandt andet afhængig af både branche- og sektorerforhold.
