”Vi er nok alle sammen dybt berørte af krigen i Ukraine, og mange vil gerne gøre en forskel. Hos Lederne vil vi også gerne bidrage med noget af det, vi er gode til. I dette tilfælde handler det om at hjælpe mennesker, der er vant til en arbejdspladskultur, der er væsentlig forskellig fra vores egen, ind på danske virksomheder”, siger administrerende direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.
På sitet kan ukrainere på deres eget sprog finde gode råd til at skrive ansøgning og CV og gå til jobsamtale. Vi tilbyder gratis sparring for ukrainere, der kommer i job og støder på spørgsmål i deres daglige arbejde, og vi har samlet relevante links, som kan hjælpe ukrainere godt videre.
Siden vil løbende blive udbygget med indhold.
Besøg det nye ukrainske site
Ledere for Ukraine
Mange ledere står klar til at hjælpe ukrainere godt ind på det danske arbejdsmarked. Godt hver fjerde har enten besluttet sig for at ansætte en ukrainer eller overvejer at gøre det, viser en ny undersøgelse blandt medlemmerne af Lederne.
Til dem har vi samlet inspiration og gode råd til de ledelsesopgaver, som de står overfor på et site om lede i krisetid.
Læs mere om ledelse i krisetid