Her får du et overblik over de mest markante ændringer i lovforslaget.
1. Hvad kræver det af tidsregistreringssystemet?
Tidsregistreringen skal ske i et såkaldt ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” arbejdstidsregistreringssystem, der gemmer oplysningerne i 5 år.
Derudover skal systemet selvfølgelig overholde GDPR, og så skal medarbejdere have adgang til deres oplysninger.
2. Hvordan skal arbejdstiden registreres?
Medarbejderen skal registrere daglige antal arbejdstimer, men ikke hvornår på dagen, timerne har ligget.
Har medarbejderen en mere fleksibel arbejdsdag, og arbejder fx seks timer mellem kl. 8 og 14 og videre igen kl. 22, skal medarbejderen bare skrive det samlede antal timer, medarbejderen har arbejdet.
Det er dog vigtigt, at medarbejderen stadig overholder hviletidsreglerne. Det vil sige, at der er 11 timers hvile fra arbejdsdagen slutter, til den starter igen næste dag.
Den sædvanlige arbejdstid må gerne være forhåndsudfyldt. Er medarbejderen fx ansat til en 37 timers arbejdsuge, kan arbejdstiden være forhåndsudfyldt til 7,4 timer pr dag. Er der afvigelser i arbejdstiden, skal medarbejderen ind og registrere, hvor meget mere eller mindre medarbejderen har arbejdet den pågældende dag. På den måde behøver medarbejderen i udgangspunktet ikke at gå ind og registrere tid hver dag.
At registreringskravet kan opfyldes, ved at man forhåndsudfylder, betyder også, at mange virksomheder kan fortsætte med at bruge samme tidsregistreringssystem, som de bruger i dag.
3. Bestemte personalegrupper kan undtages
Tidsregistreringskravet gælder som udgangspunkt for alle medarbejdere. Dog kan såkaldte ’selvtilrettelæggere’ undtages.
Ifølge loven er ’selvtilrettelæggere’ defineret som: medarbejdere, der selv kan fastsætte deres arbejdstid, eller medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles fuldstændigt eller forudbestemmes på forhånd, og som har en ledelsesfunktion, eller kan træffe selvstændige beslutninger.
’Selvtilrettelæggere’ kan fx være højtstående ledere, erfarne advokater, visse akademikere og andre eksperter, der har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i deres arbejde.
De mere præcise afgrænsninger af, hvad kategorien ’selvtilrettelægger’ indebærer, ligger endnu ikke fast. Det er fx ikke afklaret, hvor høj en grad af frihed til at planlægge sin arbejdstid man skal have.
Hvis du har medarbejdere som hører under kategorien, ’selvtilrettelægger’, skal det skrives ind i ansættelseskontrakten, før medarbejderen kan undtages fra tidsregistreringskravet.
Læs mere om tidsregistrering i vores Q&A
