Kunsten at klappe med én hånd - Portræt af André Rogaczewski

Skuespilhuset i København. En kvinde går på scenen foran over 1.000 kolleger og fortæller dem om sit it-projekt. På en af rækkerne sidder hendes øverste chef i Netcompany, André Rogaczewski, og er ved at boble over af glæde. Fordi:

”Hende spiste jeg morgenmad med for tre år siden, da hun startede i virksomheden, sådan som jeg gør med alle nye medarbejdere. Da var hun ivrig efter at vise, hvad hun duede til, og nu står hun dér og er lykkedes. Dét elsker jeg,” siger André Rogaczewski, der i år 2000 var med til at etablere og i dag står i spidsen for en af Danmarks mest succesfulde it-virksomheder. Netcompany udvikler, implementerer og drifter it-løsninger i både det private og det offentlige, blandt andre Borger.dk og CPH Airports. André Rogaczewski sætter det højest på listen over en leders gode egenskaber at kunne lykkes gennem andre.

”Du når ikke ret langt alene. Hvis du holder på dine hemmeligheder og din passion, ender du med at få modstand på dem. Du skal have andre med, og de skal også have succes,” siger André Rogaczewski og understreger pointen med store smil og ditto armbevægelser.

PLADS TIL BEGEJSTRING
André Rogaczewskis krop har altid afspejlet hans glæde.

”Da jeg var barn, kunne jeg blive så fyldt med energi, at jeg ikke kunne styre det, og så begyndte jeg at klappe med én hånd. Min mor gik engang til lægen med mig. Han så på mig og sagde: ’Det er ikke farligt, han skal bare have nok at lave’. I dag har jeg det stadig sådan, at hvis nogen finder på noget rigtig godt, så kan jeg næsten ikke skjule min begejstring,” siger André Rogaczewski og understreger, at dét er en god ting:

”Som leder skal du kunne glæde dig over, at det går andre godt, og det skal være ægte, for det skal kunne ses i øjnene, hvis det skal smitte.”

Allerede i folkeskolen opdagede André Rogaczewski, at han havde evnen til netop det.

”Jeg var jo flygtning (fra Polen, red.) og boede i Aalborg Øst i en rigtig ghetto med beton og det hele, og jeg var ret genert. Men selvom jeg ikke gjorde væsen af mig, kunne de andre godt lide mig. Til en forældresamtale i folkeskolen sagde klasselæreren: ’André kan manipulere hvem som helst’. Det er et grimt ord, men jeg kunne åbenbart godt påvirke energien i klassen.

Fagligt havde den polske dreng det så nemt, at han begyndte at læse bøger ved siden af skolen for at få mest muligt ud af livet og uddannelsen. Det sidste lærte han hjemmefra.

”Min far sagde: ’Danmark er mulighedernes land! Du kan få hvilken uddannelse du har lyst til, og den er ovenikøbet gratis! Hvad bremser dig i at blive til noget? Kun dig selv!’”

Så lille André læste engelske bøger, lærte at spille musik – og begyndte at programmere.

”Man kunne næsten ikke få computere i 1980’erne, men mine forældre købte en ZX81’er til mig. Jeg opdagede, at jeg kunne påvirke maskinen ved at give den nogle data, strukturere dem og præsentere det på en ny måde. Jeg lukkede mig fuldstændig inde og fordybede mig i det, ikke for at blive ekspert, men for at udvikle spil til mig og mine venner, så vi ikke skulle betale i spillehallen. Efter få dage vidste jeg, at det her ville forandre verden.”

IT-FOLK LEDER IT-FOLK
Der går en lige linje fra André Rogaczewskis første programmeringserfaringer til den måde, han driver sin succesfulde it-virksomhed i dag, for faglig dygtighed er ifølge direktøren en vigtig lederegenskab.

”Her hos os er det it-folk, der leder it-folk. Vi har it-folk på toppen, i midten og med fingrene helt nede i suppen. I andre it-virksomheder skal du ofte igennem to-tre led, før du når ned til nogen, der ved, hvad der foregår,” siger André Rogaczewski.

Når et ungt menneske – og unge er de fleste, for otte ud af ti nye medarbejdere kommer direkte fra uddannelsesinstitutionerne – bliver ansat i Netcompany, bliver han eller hun derfor fulgt tæt af en leder, der selv har stået i spidsen for et væld af it-projekter.

”Hvis de skal have respekt for dig som leder, skal du tale deres sprog. Du er nødt til at kende deres faglighed og vide, hvordan du skal bringe dem fra a til z – og hvis du skal kunne det, skal du selv forstå det, de laver.”

De unge mennesker, der bliver ansat i Netcompany, har mange navne i offentligheden. Generation Y, millennials, digitale indfødte. En generation, arbejdsgiverne tørster efter at forstå, hvordan de skal lede. Men de er ikke én masse, understreger André Rogaczewski:

”De er meget forskellige. Der er forskel på, hvor udfarende de er med deres ambitioner. Det gør ikke så meget, men det er vigtigt, at de har ambitioner.
Det eneste, der ikke må være til stede, er et personligt attitudeproblem, som gør det svært at samarbejde.”

Generationen, der er kendt for at kende sit værd, fornægter sig dog ikke hos Netcompany:

”Vi lytter meget til vores unge medarbejdere, men vi er heller ikke bange for at sige: ’I er ikke guder’. Så siger de: ’Jamen, vi er en eftertragtet ressource’ eller: ’Jeg var den dygtigste programmør på DTU’, og så siger vi: ’Ja, men nu skal du selv prøve at udvikle et system til tiden, som kan fungere i sammenhængen. Kan du det?’ De fleste af dem kan jo ikke, men de har forudsætningerne for at lære det, og hos os får de ansvar lige fra starten, for det vokser de af,” siger André Rogaczewski.

Ansvaret er dog ikke deres alene, for alle medarbejdere, nye som gamle, bliver fulgt tæt af nogen, som har prøvet det før. I Netcompany er det nemlig meget synligt, om man kan det, man skal.

”Mindst hver sjette måned, hvis det ikke er sket før, bliver samtlige medarbejdere skriftligt evalueret i 50 discipliner – and they love it! De elsker gennemsigtigheden. Her sidder du ikke og føler eller tror, at du har gjort det godt eller det modsatte, for der er objektive kriterier for, hvad du skal kunne – menneskeligt, fagligt, modenhedsmæssigt. Og når det ikke går så godt, er det jo netop der, vi har noget at snakke om.”

ET HØJERE FORMÅL
En anden meget synlig – og hørlig – præmis hos Netcompany er topchefens mission.

”Nogle synes, at det er at komme op på en lidt for høj klinge, når jeg taler om vores højere formålsparagraf. De siger: ’I sidste ende handler det vel om, at du skal levere nogle systemer til nogle virksomheder’. Men det er i en højere sags tjeneste, det, vi laver. Vi har haft et slogan som ’Vi gør Danmark dygtigere’, og det mener vi. Nu er vores slogan ’Vi tager ansvar’, og det mener vi også. Vi vil gerne tage ansvar for, at danske virksomheder bliver konkurrencedygtige, og at de offentlige systemer giver verdens bedste service og danner et holdbart og robust fundament for den danske samfundsmodel. Ellers kan vores velfærdssystem jo ikke fungere!”

På spørgsmålet, om han ikke bare kunne tjene sine mange penge uden at tage ansvar, bliver André Rogaczewski for første gang stille, inden han svarer:

”Nej, dét kunne jeg ikke. Som ung mand var det selvfølgelig en drivkraft. Hvis du gerne vil vise, at du er dygtig til noget, så indebærer det som regel, at andre også kan se det og også vil betale for det. Det punkt ville jeg gerne nå til. Det handler om stolthed, ære og selvrespekt. At man kan klare sig selv og
er værdifuld. I mit første job tjente jeg 18.700 kr. om måneden. Jeg sad i en kælder i et ombygget toilet i Oslo og programmerede, og fra det øjeblik kunne jeg tage vare på mig selv. Allerede dér fik jeg drømmen om mere. Jeg har aldrig syntes, det var sjovt at få en ekstra bil eller spise flere bøffer. Det interessante er, hvor mange mennesker du kan nå at påvirke og med hvad. Det ramte mig tidligt.”

Også den holdning smitter af på alle de nyansatte, som André Rogaczewski har spist morgenmad med.

”Der er forskel på at gøre dit arbejde og at ville lykkes, og mine medarbejdere vil det sidste. De har ild i øjnene, og jeg er i den privilegerede situation, at jeg indimellem må skrue lidt ned for dem, så de lige når at trække vejret.”

Siger han … og er lige ved at klappe med én hånd.