Når du skal indgå en konsulentaftale, bør du og din samarbejdspartner først forholde jer til, hvorvidt der er tale om ansættelse af en medarbejder, eller om der er tale om en konsulentaftale med en selvstændig erhvervsdrivende (konsulent). Det er vigtigt, da loven hæver sig over jeres aftale.
Forskellen på en selvstændig og en konsulent som lønmodtager kan nemlig både have ansættelses- og skatteretlige konsekvenser, fordi de aftaler, der afgør en lønmodtagers forhold, ikke kan fraviges til skade for medarbejderen. Det betyder med andre ord, at det ikke har nogen betydning, hvad I har skrevet i konsulentaftalen, hvis ikke det følger loven.
I praksis betyder det, at selvom I for eksempel har aftalt et opsigelsesvarsel på en måned, så vil en konsulent, der reelt er omfattet af funktionærloven, alligevel kunne kræve et længere opsigelsesvarsel i loven og have krav på fuld løn i hele opsigelsesperioden.
Desuden kan både virksomheden og dig som konsulent selv blive ramt af skatteretlige konsekvenser, og det kan blive dyrt.
Læs mere om, hvad du ellers skal være opmærksom på som konsulent
Skatteretlige konsekvenser
Hvis virksomheden forudbetaler et honorar til dig under den fejlagtige forudsætning, at du er egentlig konsulent og ikke lønmodtager, vil virksomheden over for SKAT hæfte direkte for betaling af de manglende A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. I en sådan situation, risikerer virksomheden at blive straffet i særligt grove tilfælde.
I den sammenhæng kan det blive ubehageligt for dig som konsulent. For det første, vil der kun være begrænsede muligheder for at få fradrag for dine driftsudgifter. Du vil desuden skulle betale en højere skattesats ved betaling af A-skat, end den selskabsskat, der ellers skal betales. I særlige tilfælde kan konsekvensen af det være, at du som konsulent bliver dobbeltbeskattet.
Hvad skal du vide som ejerleder? Læs mere her