Sådan arbejder vi politisk under corona
Selvstændige er blevet hårdt ramt af anden coronabølge, selvom vi nu kan se lys for enden af tunnelen i form af de vacciner, der efterhånden er tilbudt hele befolkningen.
Her nogle eksempler på, hvordan Lederne Virksom og resten af Lederne har arbejdet politisk:
I første omgang argumenterede vi for, at der skulle etableres støtteordninger for selvstændige. Siden kæmpede vi for, at pakkerne blev forlænget, så de ikke udløb midt i sommerferien.
Vi har løbende argumenteret for, at støtten til selvstændige blev hævet til samme niveau som støtten til lønmodtagere. Det er heldigvis sket med en politisk aftale i februar 2021.
Vi skal kæmpe for de selvstændige
Fornuftig forlængelse af lønkompensation
Vi har under den anden smittebølge advokeret for, at betalingsfristerne for moms mv. i første halvår af 2021 bliver udskudt, så selvstændige får en håndsrækning ind til vi forhåbentligt kan se en ende på krisen.
Hjælp virksomhederne gennem vintermørket
I sommeren 2020 pressede Ledernes Hovedorganisation sammen med en række andre organisationer på for at gøre det billigere at stifte et nyt selskab. Blandt andet ved at sænke kapitalkravet for at stifte et ApS til 8.000 kr. Vi har også talt for, at omregistreringen af IVS’er til Aps’er blev lettet og udskudt. Det lykkedes vi med, så fristen for at afvikle et IVS er udskudt til oktober 2021.