Du får viden om de nyeste tendenser inden for personlig gennemslagskraft i guiden. Hvor personlig gennemslagskraft for 10-15 år siden blev set som det at kunne slå ud med armene og lave så meget larm som muligt, skal ledere i dag få andre til at lytte, fordi de har noget på hjerte. I bund og grund gælder det om at danne relationer; gennem ord, kropssprog og handlinger.
Som ekspert i præsentationsteknik, kropssprog og personlig gennemslagskraft Birgitte Dam Jensen siger i guiden:
”Uden lytning ingen rigtig indflydelse. Og med rigtig indflydelse mener jeg, at folk forstår, hvad du siger, tager dine ord alvorligt, ræsonnerer med dig, gerne er enige eller i hvert fald har en konstruktiv uenighed at komme tilbage med.”
Du kan blive klogere på, hvilke elementer der skal være til stede i kommunikationen, samt hvordan du konkret styrker dit kropssprog, dine budskaber og dit mindset over for dem, du taler med, så du opnår størst muligt gennemslagskraft og indflydelse som leder.