Lederne Virksom har udviklet et unikt koncept for medarbejderudviklingssamtaler med udgangspunkt i styrkebaseret ledelse.
Download materialet på Lederne.dk
Hvorfor holde MUS?
En medarbejderudviklingssamtale er en forberedt, struktureret og fremadrettet samtale mellem dig som leder og din medarbejder. Det er her, I kan hæve jer op over hverdagens opgaver og tale om fremtidige arbejdsopgaver, forventninger og kompetenceudvikling. Samtalen er en mulighed for at sætte fokus på, hvordan medarbejderen trives, præsterer og fremadrettet kan løfte de opgaver, du har brug for, for at levere de rigtige resultater i virksomheden.
Fokus på medarbejderens styrker
Grundtanken i styrkebaseret ledelse er, at din medarbejder kan udvikle sig mest der, hvor vedkommende er stærk i forvejen.
Det styrkebaserede fokus er relevant i forhold til udviklingssamtaler, fordi samtalen er et oplagt sted at blive klogere på det, der motiverer medarbejderen, og hvornår vedkommende føler sig stærkest, gladest og præsterer bedst. Dermed bliver du og din medarbejder bedre i stand til at forstå og fremme forudsætningerne for at gøre det godt.
Det får du
Du får en samlet MUS-pakke til din virksomhed bestående af:
- En video-guide, hvor ekspert i styrkebaseret ledelse Mads Bab gennemgår den styrkebaserede medarbejderudviklingssamtale
- En vejledning til dig som leder
- En vejledning til din medarbejder
- Det såkaldte samtalehjul, som er strukturen for samtalen
- En udviklingsplan, du skal bruge til at samle op på konklusionerne for samtalen
- Seks walk and talk-kort, som du og din medarbejder kan bruge, hvis I vil gå en tur under samtalen
Download materialet på Lederne.dk