Q&A om tidsregistrering

Dine medarbejdere skal som udgangspunkt registrere deres daglige arbejdstid. Få svar på de mest stillede spørgsmål om tidsregistrering i vores Q&A.

Den 1. juli 2024 trådte en ny lovgivning i kraft om tidsregistrering.

Hvordan dine medarbejdere præcist er påvirket af den nye lovgivning, kommer bl.a. an på det konkrete ansættelsesforhold, og hvordan din virksomhed vælger at gribe retningslinjerne an.

De mest stillede spørgsmål om tidsregistrering

Hvem gælder reglerne for?
Alle lønmodtagere - også timelønnede. Administrerende direktører og konsulenter er undtaget.
Er der krav til registreringssystemet?
Der er metodefrihed i loven. Det eneste krav er, at systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Derudover skal systemet overholde GDPR.
Hvad skal registreres?
Den daglige arbejdstid. Det er tilstrækkeligt at registrere afvigelser, når den faktiske arbejdstid afviger fra det skemalagte. Dvs. at arbejdstiden gerne må være forhåndsudfyldt.
Skal pauser registreres?
Pauser, hvor man ikke er til rådighed for arbejdsgiver, er ikke arbejdstid og skal ikke registreres. Loven kræver ikke, at det registreres om frokost er selvbetalt eller ej.
Hvad hvis medarbejderen har afbrudt arbejdstid?
Det er den samlede daglige arbejdstid, der registreres. Man skal altså ikke registrere start- og sluttidspunkt.
Hvad hvis man arbejder videre derhjemme om aftenen?
Så registrerer man dagens samlede arbejdstid. Selvom man ikke skal registrere start- og sluttidspunkt, gælder hviletidsreglerne stadig. Hvis man arbejder sent, skal man have 11 timers hvile, før man starter arbejde næste dag.
Hvor ofte skal der registreres?
Loven stiller ingen krav, udover at registrering skal være pålidelig. Man skal derfor ikke vente for længe, da det kan påvirke pålideligheden af registreringen. I Virksom anbefaler vi, at man registrerer ugentlig.
Hvor længe skal oplysningerne gemmes?
Dine medarbejdere skal have adgang til oplysningerne under hele ansættelsen. Du skal som arbejdsgiver opbevare oplysningerne i 5 år efter udløbet af referenceperioden for beregningen af arbejdstiden.
Hvad sker der, hvis jeg ikke indfører et tidsregistreringssystem?
Der er ikke nogle sanktioner, hvis du overtræder registreringspligten. Men det kan skade dig og din virksomhed i en sag om overtrædelse af hviletids-/arbejdstidsreglerne, hvis der ikke har været et registreringssystem.
Hvornår er man selvtilrettelægger?
En medarbejder, der selv kan tilrettelægge arbejdstiden eller, hvis arbejdstid på grund af særlige forhold i jobbet ikke kan måles fuldstændigt eller bestemmes på forhånd, og som har en ledelsesfunktion eller beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger. Fx direktører, eksperter og meget erfarne akademikere. Det er en konkret vurdering, hvornår en medarbejder er selvtilrettelægger, og det skal fremgå af personens kontrakt.
Hvad hvis medarbejderen ikke har en øvre arbejdstid?
En medarbejder ansat på jobløn/uden (fast) øvre arbejdstid kan ikke alene af den grund være selvtilrettelægger. For at høre under den kategori, skal medarbejderen bl.a. også udføre ledelsesmæssige funktioner eller træffe selvstændige beslutninger.
Hvad er konsekvensen ved at være selvtilrettelægger?
Når man er selvtilrettelægger, er man undtaget fra registreringspligten, og i udgangspunktet er man ikke beskyttet af hviletids- og arbejdstidsreglerne, herunder 11-timers reglen, 48 timers reglen, reglen om daglig pause og reglen om ugentligt fridøgn. Du skal som arbejdsgiver sørge for, at betingelserne for selvtilrettelægger er opfyldt, da manglende registrering kan være i strid med reglerne.

Har du brug for juridisk rådgivning?

Som medlem af Lederne Virksom kan du bruge vores juridiske rådgivning og få svar indenfor 24 timer på hverdage.

Læs mere