Som udgangspunkt er en arbejdsgiver erstatningsansvarlig over for en medarbejder, der kommer til skade på sin arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren kan bebrejdes, at ulykken er sket. Du kan som arbejdsgiver pådrage dig erstatningsansvar ved både at foretage dig handlingen, der forårsager ulykken, samt ved at undlade at foretage en handling, der kunne have forhindret ulykken.
I sidste ende er det domstolene, der afgør, om en arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for en arbejdsulykke, og ved denne vurdering spiller en længere række forhold ind.
Domstolene lægger vægt på, om der i den pågældende arbejdssituation er sket overtrædelse af generelle eller specielle forskrifter på baggrund af arbejdsmiljøloven eller anden lovgivning. Domstolene lægger ligeledes vægt på, om der er særlige sædvaner eller praksis for, hvordan et arbejde er blevet udført, og om arbejdsulykken er sket, fordi der har været anvendt en anden arbejdsmetode.
Herudover findes en række forhold, der afhængig af omstændighederne spiller en større eller mindre rolle. En domstol kan eksempelvis tillægge det betydning, om virksomheden generelt har et højt sikkerhedsniveau, om arbejdet har været udført under tidspres, om der er tale om farlige/komplicerede opgaver eller om ukomplicerede/rutineprægede opgaver. Samtidig kan medarbejderens individuelle forudsætninger få en betydning; er der eksempelvis tale om en ung, uerfaren medarbejder vil der oftere være tale om erstatningsansvar end hvis arbejdet udføres af faglært, erfaren medarbejder.
Domstolene vil ud fra en samlet vurdering afgøre, om en arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for de erstatningsposter, som ikke dækkes af arbejdsskadesikringslovens system.
Øvrige erstatningsretlige betingelser
Udover betingelsen om, at arbejdsgiveren skal kunne bebrejdes en arbejdsulykke, skal der være årsagssammenhæng, hvilket forudsætter en sammenhæng mellem ulykken og den skade, som medarbejderen har lidt.
Derudover skal der være sammenhæng mellem det økonomiske tab, som medarbejderen har lidt, og den skete skade.
Et eksempel på denne problemstilling kan være medarbejderen, der glider på gulvet i produktionshallen, slår knæet og efterfølgende gør gældende, at dette fald er skyld i nogle rygproblemer. Det kan dog konstateres, at medarbejderen havde generne lang tid forud for faldet. Her er der tilsyneladende ikke årsagssammenhæng mellem faldet og rygproblemerne.
I arbejdsskadesager bliver vurderingssagen oftest, om medarbejderen helt eller delvist selv er skyld i, at arbejdsskaden er opstået. Det juridiske begreb hedder "egen skyld", og der er i retspraksis en tendens til at tillægge medarbejderens egen skyld en betydning, således at medarbejderens erstatningskrav enten bortfalder eller nedsættes til 50, 66 eller 75 procent af det rejste krav.