Barsel

En gravid medarbejder har ret til graviditetsorlov fra fire uger før det forventede fødselstidspunkt (terminsdatoen). Det er medarbejderens læge, der vurderer, hvornår denne dato falder.

Graviditetsorloven varer, indtil medarbejderen faktisk føder. Selv om hun ikke føder på det forventede fødselstidspunkt, har medarbejderen stadig ret til graviditetsorlov fra fire uger før forventet fødsel og indtil faktisk fødsel. Dette påvirker ikke morens ret til orlov efter fødslen. Omvendt kan graviditetsorloven blive forkortet, hvis medarbejderen føder før tid.

Har man ret til fravær under graviditeten?
Gravide medarbejdere er som hovedregel omfattet af de samme regler om fravær som alle andre. En medarbejder har derfor ikke ret til fravær, alene fordi hun er gravid. 

Hvis en gravid medarbejder bliver syg, og sygdommen er forbundet med graviditeten, findes dog en række undtagelser, hvor medarbejderen har ret til yderligere fravær. Desuden har hun ret til at gå til forebyggende undersøgelser i arbejdstiden, hvis det kun kan lade sig gøre i det tidsrum. Er det er muligt at få foretaget undersøgelserne uden for arbejdstid, har den gravide medarbejder ikke ret til at være væk grundet graviditetsundersøgelser.

Moren har ret til 10 ugers barselsorlov efter fødslen. Hun har pligt til at holde barselsorlov i de to første uger efter fødslen. Kvindelige medarbejdere må derfor ikke arbejde i de to første uger efter fødslen.

Retten til orlov gælder også ved adoption, hvis adoptionsmyndigheden bestemmer, at den ene af forældrene skal være hjemme i en periode.

En far har ret til fædreorlov de første to uger efter barnets fødsel eller modtagelsen af barnet i hjemmet. En medmor har ligeledes ret til to ugers medmororlov. Har du en medarbejder, der skal være forældre, kan I dog aftale, at han eller hun holder de to ugers orlov på et andet tidspunkt. Faren har ret til fædreorlov, selv om han ikke lever sammen med barnets mor.

Retten til orlov gælder også ved adoption, hvis adoptionsmyndigheden bestemmer, at den ene af forældrene skal være hjemme i en periode.

Efter den 10. uge efter fødslen, har begge forældre ret til 32 ugers forældreorlov hver. Faren eller medmoderen kan begynde sin forældreorlov inden for de første 10 uger efter fødslen. Forældrene kan frit vælge, om de vil holde forældreorlov på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Det er desuden muligt at forlænge din forældreorlov og at udskyde en del af orloven.

Retten til orlov gælder også ved adoption, hvis adoptionsmyndigheden bestemmer, at den ene af forældrene skal være hjemme i en periode. Hvis barnet bliver syg og indlagt på hospitalet, kan forældrene forlænge eller udsætte orlovsperioden.

Begge forældre har mulighed for at forlænge deres forældreorlovsperiode fra 32 uger til 40 uger. Så længe man er i arbejde, kan man forlænge forældreorloven yderligere, så den samlede forældreorlov bliver 46 uger. Det er valgfrit om én eller begge forældre forlænger orloven.

Det er en betingelse, at forældrene holder den forlængede orlov i sammenhæng med de første 32 ugers forældreorlov. Som arbejdsgiver kan du ikke modsætte dig, at forældrene forlænger deres orlov.

En medarbejder kan ikke både forlænge og udskyde orloven. Orloven kan kun forlænges, hvis medarbejderen ikke har udskudt orloven.

Hver af forældrene kan fem uger af den almindelige forældreorlov (32-ugers perioden), og du kan som arbejdsgiver ikke modsætte dig, at en forældre udskyder orloven.

Den udskudte orlov skal afholdes, inden barnet bliver ni år. Den udskudte orlov skal desuden afholdes sammenhængende. Det er derfor ikke muligt at tage en uge ad gangen på forskellige tidspunkter.

En medarbejder kan ikke både forlænge og udskyde orloven. Orloven kan kun udskydes, hvis medarbejderen ikke har forlænget orloven.

Har du en gravid medarbejder, skal hun fortælle dig om sin graviditet senest tre måneder før det forventede fødselstidspunkt. Hun skal ligeledes lade dig vide, hvornår det forventede fødselstidspunkt falder, hvorvidt hun ønsker at holde graviditetsorlov, samt hvornår hun forventer at starte på arbejde igen.  Dette skal meddeles senest otte uger efter fødslen.

En kommende far skal informere dig om, hvornår han ønsker at holde de to ugers fædreorlov. Det skal han gøre senest fire uger før, han forventer at begynde sin fædreorlov. Samme regler gælder for en medmor.

Hvis din medarbejder ønsker at holde forældreorlov, skal du informeres om dette senest seks uger efter fødslen. Medarbejderen skal samtidig fortælle dig, hvornår forældreorloven starter, og hvor længe den vil vare. Du skal ligeledes have det at vide, hvis medarbejderen ønsker at forlænge eller udskyde sin orlov.

Kan man ændre sit valg?
Forældre har ret til at fortryde deres valg. Derfor kan medarbejderen ændre det fravær, han/hun allerede har informeret dig om indtil seks uger efter fødslen. Det betyder, at du som arbejdsgiver først med sikkerhed kan vide, hvornår medarbejderen har orlov, når der er gået seks uger efter fødslen.

Derudover kan der være situationer, hvor medarbejderen kan ændre sit valg på et senere tidspunkt, hvilket hovedsageligt drejer sig om tilfælde af alvorlig sygdom, dødsfald og lignende. Barselsloven giver tillige medarbejderen ret til at ændre orlovstidspunktet, hvis det ville være urimeligt at fastholde medarbejderen i det oprindelige valg. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor barnet har været dødfødt, eller hvor faderens eller moderens sygdom har gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet, eller fordi en forventet adoption ikke går i orden.

LGBT+-familier med børn født den 1. januar 2024 eller senere kan dele de ikke-øremærkede orlovsuger (13 uger) med såkaldte sociale forældre. Det kan være en ægtefælle eller samlevende såvel som en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet og denne donors ægtefælde eller samlever.

Sociale forældre, der får overført orlov fra retlige forældre, skal opfylde de almindelige krav i barselsloven for at få ret til barselsdagpenge.

Hvem er LGBT+-familier?
LGBT+-familier er familier med børn, hvor forældrene danner par med en af samme køn og hvor det er tiltænkt, at flere kan have en forældrelignende relation til barnet. Det kan fx være en kendt donor og dennes ægtefælle eller samlever.

 

Solofædre og solomødres orlovsperiode er sidestillet, så begge har ret til at holde op til 46 ugers orlov. Det gælder uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændig, ledig eller studerende.

Derudover kan soloforældre med børn født den 1. januar 2024 eller senere overdrage op til 32 ugers orlov til et nærtstående familiemedlem fx bedsteforældre.

Forældre til tvillinger, trillinger mv. har ret til 13 ugers ekstra flerlingeorlov hver - altså 26 uger i alt. Det gælder uanset om man er lønmodtager, selvstændig eller ledig.

De ekstra ugers flerlingeorlov kan ikke overføres mellem forældrene og skal holdes inden børnene er et år.

Barselsloven forpligter ikke arbejdsgivere til at udbetale løn under medarbejdernes fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, fædre- eller forældreorlov. Det følger imidlertid af funktionærloven, at en kvindelig funktionær har ret til halv løn i fire uger før forventet fødsel og i 14 uger efter fødslen. Derudover kan man i den individuelle ansættelsesaftale eller i en kollektiv overenskomst, at medarbejdere har ret til løn i et givent omfang under orloven.

Hvad gælder, hvis du udbetaler løn under orloven?
Hvis du som arbejdsgiver betaler løn under medarbejderens graviditets-, barsels-, fædre- eller forældreorlov, er det muligt at få refusion fra Udbetaling Danmark. Din virksomhed får derved de dagpenge, som Udbetaling Danmark ellers skulle have betalt til medarbejderen. 

 

Dagpengerefusionen forudsætter dog, at medarbejderen ville have ret til dagpenge, hvis du ikke havde udbetalt løn. Der gælder særlige frister for, hvornår du som arbejdsgiver skal anmelde refusionskravet. Du skal ikke anmelde din medarbejders fravær, men du skal anmelde dit refusionskrav senest otte uger efter en orlovsperiode er udløbet. Dette skal du gøre efter hver orlovsperiodes udløb. Hvis du anmelder kravet for sent, bortfalder din ret til refusion for den periode. Hvis medarbejderen holder hele sin orlov i en sammenhængende periode - for eksempel graviditetsorlov (fire uger), barselsorlov (10 uger) og forældreorlov (14 uger – eller mere hvis den pågældende har fået overført barsel fra den anden forældre) - udløber orlovsperioden den sidste dag i den sammenhængende orlovsperiode, og du ville derved skulle anmelde dit krav senest otte uger efter datoen for udløbet.

Medarbejderens ret til dagpenge under graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov er relevant for dig i de tilfælde, hvor du udbetaler løn til medarbejderen under orloven. Medarbejderen kan få barselsdagpenge, hvis medarbejderen opfylder disse tre betingelser:

• Skal være ansat på den første dag af orloven eller dagen før.
• Skal have mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder før orloven.
• Skal have mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de fire måneder.

Derudover skal medarbejderen også være sammen med barnet dagligt, dvs. fysisk tilbringe tid sammen med barnet.

Før fødslen
Gravide kan få dagpenge fra fire uger før forventet termin. En gravid medarbejder kan også få sygedagpenge på et tidligere tidspunkt, hvis hun er uarbejdsdygtig på grund af en sygdom, som er blevet værre grundet graviditeten. Derudover kan en gravid medarbejder få sygedagpenge, hvis hun er uarbejdsdygtig, og sygdommen ikke kan behandles på grund af graviditeten.

Efter fødslen
Moren kan få dagpenge i de første 24 uger efter fødslen (13 af de 24 ugers orlov efter fødslen kan overdrages til barnets far/medmor).

Faren eller medmoren kan som noget nyt også få dagpenge i 24 uger efter fødslen (de 13 ugers yderligere orlov kan overdrages til barnets mor).

I tilfælde af dødfødsel eller bortadoption
Hvis medarbejderens barn er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år, kan forældrene have ret til sorgorlov i 26 uger, hvis de opfylder de tre beskæftigelseskriterier.

Ligeledes kan medarbejderen have ret til 14 ugers sorgorlov med dagpenge, hvis medarbejderen har bortadopteret sit barn inden den 32. uge efter fødslen. Der gælder de samme betingelser for at have ret til dagpenge under sorgorlov, som når forældre mister et barn.

Det følger af barseludligningsloven, at alle private arbejdsgivere skal bidrage til en central barseludligningsordning, medmindre de gennem kollektive overenskomster er omfattet af en decentral ordning om barseludligning.

Den til enhver tidgældende sats kan ses på virk.dk

Du kan godt både have medarbejdere, der er omfattet af en godkendt decentral barseludligningsordning, og andre medarbejdere, der er omfattet af barseludligningsloven. Det afhænger af, hvilke medarbejdere den decentrale barseludligningsordning omfatter. De medarbejdere, der ikke er omfattet af en godkendt udligningsordning, vil blive omfattet af barseludligningsloven.

Hvis du betaler dine medarbejdere løn under barsel, og medarbejderen har ret til dagpenge, kan du få refusion af forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel op til et vist beløb. Du er berettiget til at modtage refusion ved fødsel for fire uger før forventet fødsel, to ugers pligtorlov til moren, to ugers fædreorlov og 25 ugers fællesorlov, som forældrene frit kan disponere over. Det er ikke nødvendigt at søge om refusion fra barseludligningsordningen særskilt, da pengene bliver udbetalt på baggrund af din anmodning om dagpengerefusion efter Barselsloven.

Læs mere om barseludligning på virk.dk